Bali er for godt til at være sandt.
TORSDAG (01 OKT) formiddag omkring kl. 10 tog jeg fra mit skjul og ud til Kastrup lufthavn. Mit Thai-airways kæmpefly bragte mig uden forsinkelse til Bangkok, hvor jeg ankom kl. 06 lokaltid fredag morgen efter at have tilbragt ti timer i et flysæde ved siden af utroligt overvægtig olieplatformselektriker, som snorkede, så jeg ind imellem overvejede, om der var luft nok til andre i flyet end ham.
De tre nordmænd på sædet foran min række var stive omtrent da vi overfløj Polen. Det var en temmelig lang, men undertiden også morsom tur. Et gyldent øjeblik var det således, da den ene nordmand insisterede på at kysse en af de andre, og det kom til lettere klammeri imellem de to mænd, der i deres tilstand udelukkende var i stand til at klappe lidt til hinanden, hvilket måtte tilendebringes af den tredje.
Der bor 16 millioner mennesker i Bangkok, og lufthavnen er udgangspunkt for mange rejser videre i Asien. Fire timers forsinkelse i Bangkok gav mig derfor god tid til at se på den enorme lufthavn.
Herefter var der fly direkte til Denpasar, Bali, hvor jeg efter utroligt lang tid i paskontrolkøen endelig kunne indånde den tunge, varme balisiske luft. Vekslede penge og fik en taxa til Sanur, hvor jeg havde bestemt mig for at tage mit dykkercertifikat. Omtrent kl. 20 lokaltid (Bali er seks timer foran) ankom jeg til det homestay, jeg havde fået anbefalet. Desværre var der fuldt, så jeg tog et andet, betalte alt for meget, men fik en dejlig seng at sove i.
LØRDAG (03 OKT) bestilte jeg dykkerkursus, traskede lidt rundt på må og få for at finde et andet sted at overnatte, var på lækker lang gåtur langs stranden og mødte på en strandbar en australsk kvinde, som insisterede på, at jeg fik hendes visitkort og ringede, hvis jeg var i tvivl om det mindste.
SØNDAG (04 OKT) tog jeg en lille times tid på stranden før jeg over middag tog ind til nogle butikker, som jeg havde set på vej fra lufthavnen om fredagen. Transporten foregik på scooter.
Trafikken hernede er total vanvid. Jeg havde hyret en sød fyr, Ignas, til at køre mig for 30000 rp (svarende til ca. 15 kr.). Han gav mig en hjelm, hvor stroppen omkring hagen ikke rigtig virkede. ”Not important”, var hans svar på mit spørgende blik. WTF?!??
Der er ca. lige mange biler og scootere på vejene, hvis ikke der er et overtal af scootere. Der bliver dyttet i vildskab og scooterne zig-zagger ind og ud imellem med- og modkørende biler. Det er intet problem at transportere en hel familie rundt på dem. Ældste barn kan sidde foran føreren og bag ham sidder konen enten med et barn imellem sig selv og føreren eller med et spædbarn på armen. Ignas insiterede naturligvis på at tale med mig, hvilket resulterede i, at han halvdelen af turen kiggede bagud og IKKE på vejen. Jeg havde øjnene lukkede et par gange og et kæmpe smil om læberne. Det var angstprovokerende og underholdende!
Efter at have shoppet i fem timer skulle jeg tilbage. Jeg havde fået Ignas’ telefonnumer, skrev ham en besked og blev derefter hentet. Eftersom Bali ikke ligger langt syd for Ækvator står solen op omtrent klokken 0630 og går ned omtrent 1830 – hver dag året rundt. Det bliver BARE mørkt og det går BARE hurtigt. Således foregik den halsbrækkende tur hjem i mørke, hvilket kun gjorde det ekstra interessant! Lykkelig over at have overlevet turen, spiste jeg sushi for femte dag i træk. Hernede spiser man sig mæt i sushi for omtrent 50 kr., hvilket er virkelig dyrt for mad. Jeg er forelsket i det her sted!
Da jeg betalte 250.000 rp. (ca. 125kr.) for det første sted, jeg boede, var jeg nødt til at finde noget billigere, siden jeg ikke har forestillet mig, at det er boligen, jeg skal spendere på hernede. Jeg havde i løbet af lørdag RECCE’t og fundet det lækreste homestay, som var oplistet i min guidebog. Desværre havde de fuldt hus, og ingen af de billige værelser ville blive ledige, før jeg er rejst fra Sanur. Jeg havde nogle alternativer, hvor jeg ved snilde og jydegener fik presset prisen helt fra 150.000 rp. (ca. 75 kr.) til 100.000 rp. (omtrent 50 kr.). Jeg indlogerede mig derfor søndag på “Donna homestay” ikke langt fra dykkerbixen. Mit værelse er rent, har en forfærdeligt elendig skummadras, siger prinsessen, koldt vand, larmende australiere, som konstant skændes som naboer og en loftsophængt vifte. I morges så jeg desuden noget så tropisk som en kakerlak – i utroligt stor format. Oh Lord! Og nej, jeg skreg ikke! Det er et helt ok værelse, når det nu er så billigt. Jeg satser ligeledes på ikke at have problemer med at falde i søvn efter lange dage med dykning.
MANDAG (05 OKT) var første og kedelige dag på dykkerkursus. Fra 9-17 stod den på engelsk teori kun afbrudt af frokost. Vi er kun to dykkere på holdet, hvilket er helt fænomenalt. Derudover er der en ekstra instruktørlærling med, så vi er fire i alt: Asmui (instruktøren), Michelle (wannabe’en), Philip (dykkerelev) og mig. Philip er utroligt britisk, utroligt bleg og utroooolligt bøsset, men fantastisk!
Efter helvedesdagen i går inviterede han mig ud sammen med to af sine veninder. Vor Herre til hest! Allerede i taxaen ind mod Kuta, hvor vi skulle spise og drikke drinks, havde jeg ondt i kinderne af at le. De to veninder, som arbejder hernede og selvfølgelig er involverede i noget ”red-verden”-arbejde – og også ser sådan ud, var vanvittigt morsomme og holdt på intet tidspunkt mundtøjet i ro.
Vi spiste vegetarisk – selvfølgelig – og var derefter på den underligste bar, hvor de også havde været om lørdagen. De havde alle snavet med hver deres fyr. Philip med Candy, Emily med Randy og Elonor havde ingen idé om, hvad hendes havde præsenteret sig som, men vi blev enige om, at det måtte have været Dandy, Ghandi eller Mandy.
Baren havde billige coctails og bandet inviterede gæsterne til at optræde. En fed, britisk kvinde kom på scenen og fyrede den af som Tina Turner, som jeg aldrig har set nogen optræde før. Hun gik ganske enkelt fuldstændig amok og hold da op, hun kunne synge! Senere satte Elonor sig bar flyglet med sit lange røde hår væltende ud over tangenterne i sand Rowlf-stil, kinesermanden med sopransaxofon og grønt (!) hår kom på scenen og Randy sang for!
Lettere beruset tog jeg en taxa tilbage til Sanur omkring kl. 23 for ikke at være dårlig, når vi skulle dykke i dag.
TIRSDAG (06 OKT) skulle Philip og jeg i vandet og dykke i dykkercentrets swimmingpool for at vænne os til dykkergrejet og øve sikkerhedsprocedurer. Vi samlede og adskilte udstyret nogle gange, krøb i våddragterne og kom i vandet. Det gik smadder godt for mig og efter et par anfald af panik og tøseskrig, endte Philip også med at blive tryg ved situationen.
I morgen, onsdag, skal vi ud i det rigtige vand og foretage dyk på 18 meters dybde. Hvis forholdene er gode tager vi to ture ud for Sanur.
Torsdag skal vi op på nordøstsiden af Bali og dykke på et gammelt vrag fra 2. Verdenkrig.
Fredag har jeg aftalt med Michelle, at vi skal til noget, der hedder Manta’s Point. Der skulle være rigtig stor chance for at se Manta Rays (rokker), der er de største i rokkefamilien, og som kan blive op til 7.5m lange. Han fortalte, at de normalt kommer rigtig tæt på, og jeg kan slet ikke vente.
Fredag nat er min sidste hos ”Donna”, og derefter er jeg off til mit hovedmål, the Gili Islands. Gili Islands er tre små øer, hvoraf den største, Gili Trawangan er omtrent fem kilometer i diameter. Der skulle være fantastiske dykkermuligheder, Bounty-strande, virkelig billige steder at bo, fantastiske strandcafeer, hverken bil eller scootere, men udelukkende stier og hestevogne og mere fantastisk mad. Hurra!
Nu er det imidlertid blevet tid til turens fjerde massage. En times massage koster omtrent 35 kr. Mere hurra!
Det tager år og dage at uploade billeder herinde, så dem lægger jeg ind på Facebook, hvor I kan misunde livet her! 
